Valg af varmevekslere

Strenge krav

Hovedopgaven for en varmeveksler er at konvertere energi fra et medie til et andet, hvoraf navnet varmeveksler.
Varmevekslere anvendes typisk til varmeoverførsel fra et medie til et andet, men kan også anvendes som trykaflaster eller til at skabe et hydraulisk skille mellem to medier. Varmevekslere kommer i en mangfoldighed af forskellige former og størrelser alt efter anvendelsesområdet.

Forskellige typer

De mest almindelige varmevekslere, vi har, er væske-til-væske, luft-til-væske og luft-til-luft. Pris og ydeevne er to nøglefaktorer, når vi dimensionerer varmevekslere. Derfor er det godt at vide, hvad der driver prisen op eller ned. Den vigtigste faktor, der påvirker prisen, er LMTD. Enkelt forklaret vil dette sige forskellen på temperaturen over varmeveksleren, altså temperatur på side 1 og temperatur på side 2.

Lav LMTD er lig med højere pris, men er mere driftsøkonomisk for anlægget som helhed. Dette skyldes, at der er mindre termisk tab mellem medierne, og normalt mindre tryktab. Rent fysisk vil en lavere LMTD medføre øget areal, som igen giver en højere pris. Ser man på anlægget under ét, vil man ofte kunne forsvare en højere pris, læs lavere LMTD, for at kunne høste gevinsten via bedre driftsforhold, læs lavere strømomkostninger. Den øgede omkostning vil da normalt tilbagebetale sig over tid, ca. 3-5 år.

Dimensionering

Vi, der dimensionerer varmevekslere, må tage hensyn til en del forskellige parametre, som f.eks. kapacitet, temperatur, areal, tryktab og type medie. Til dette bruger vi forskellige dimensioneringsprogrammer. Her kan vi indtaste alle dine parametre og krav, for derefter at præsentere den optimale varmeveksler for dig. Det er godt at være opmærksom på, at selvom en "hyldevare" varmeveksler kan passe godt ind i projektet, er det ikke sikkert, at denne er den bedste.

Et andet vigtigt punkt er at vælge det rette medie til jobbet. Et meget godt eksempel på dette er varmeoverføringsvæske til forskellige typer industri og særligt fødevareindustrien. Her anvendes normalt propylenglykol, som er giftfrit. Ulempen er, at det bliver meget sejt ved lave temperaturer. Dette medfører øget tryktab, lavere ydeevne og højere omkostninger.